Millioner af kinesere bruger den kinesiske netgigant Alibabas forskellige tjenester.
Danish Crown har indgået aftale om at sælge varer via Alibabas platform Tmall.
* Alibaba kontrollerer omkring 80 procent af Kinas e-handel og har en omsætning, der er større end Amazon og eBay tilsammen.
* Hovedparten af Alibabas omsætning kommer fra tre handelsplatforme: Taoboa, Tmall og Juhuasuan.
* Den største handelsplatform er Taobao, hvor private kan sælge varer til hinanden i stil med amerikanske eBay eller danske dba.dk.
* Herudover driver Alibaba også platformen Tmall, hvor virksomheder sælger mærkevarer til private. Her har selskaber som Microsoft, Lego og Puma deres egne portaler. Og nu også danske Danish Crown.
* Endelig er der platformen Juhuasuan, hvor private kan opnå mængderabatter ved køb fra virksomheder.
* Den kinesiske internet-handelskoncern Alibaba Group blev grundlagt i 1999 af den tidligere engelsklærer Jack Ma i Hangzhou i Kina, hvor virksomheden i starten blev drevet fra en lejlighed.
* Det blev siden en stor succes. I september 2014 blev Alibaba Group den største børsnotering nogensinde på Wall Street.
Kilde: CNN, Alibabagroup.com, Ritzau.
/ritzau/